top of page
Søg
  • Forfatters billedeSidsel Jensdatter Lyster

Den uendelige trædemølle af retssager

Opdateret: 20. jan.

I 2010 sagde nu familieretsadvokat Vivian Jørgensen (1943-2022): "Vi skulle undersøge begge forældre meget grundigere, og så give forældremyndigheden og beslutningskompetencen over barnet til den bedst egnede. Det ville spare barnet for kampene og skatteborgernes penge kunne bruges på dem, der virkelig har brug for det."


Raadvild behandler sager, som kører i systemet i årevis. Klienten vinder. Der bliver ro i en periode, og barnet kommer i trivsel. Og så starter den forælder, som har konfliktoptrappende adfærd og psykopatiske træk, en ny sag op.


Barnet udsættes igen for pres og kommer i mistrivsel. Den empatiske forælders liv sættes på pause: Alt handler om kampen for at beskytte barnet. I begge familier omkring de stridende forældre sættes ressourcer ind på at støtte forældrene. Hel- og halvsøskende involveres også, når forældrene må bruge alle økonomiske og tidsmæssige ressourcer i familieretssystemet.


Kommunen stiller op for at støtte barnet i midten - og de resterende børn i de kæmpende familier. Samfundet stiller familieretssystemet, byretten og landsretten til rådighed for forældrene. Dette indebærer normalt brug af en jurist, en børnepsykolog, en byretsdommer og tre landsretsdommere, samt to advokater.


Prøv at regne på, hvad hver sag koster, når kampene begynder i børnenes første leveår og slutter når samværet endegyldigt afbrydes, fordi barnet er blevet gammelt nok til selv at vælge den ene eller anden forælder fra. Hertil skal lægges de menneskelige omkostninger.


Vivian Jørgensens tanker om at finde den bedst egnede forælder og give al kompetence til denne, bygger på mangeårig erfaring som familieretsadvokat. Forskningen giver hende medhold:


Det er videnskabeligt bevist i både danske og udenlandske undersøgelser, at den væsentligste årsag til komplekse skilsmisser (højkonflikt-skilsmisser) er en impulsiv personlighedsforstyrrelse hos den ene forælder, og et heraf følgende intensivt og langvarigt mønster af partnervold (se kildeliste nederst). Voldsudøveren trækker sin kontrol over hele sin familie ud i tid ved at bruge barnet som våben i en langvarig konflikt.


Kilder:

Jaffe, Peter. G., Poisson, S. E., & Cunningham, A. (2001). Domestic violence and high-conflict divorce: Developing a new generation of research for children

Nikupeteri, A., Laitinen, M. (2022): High-Conflict Separations and Differentiated Professional Responses – From Confrontational Interaction to Post-Separation Violence and Stalking https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/10502556.2022.2157667

Daniel G. Saunders, Kathleen C. Faller, Richard M. Tolman (2015), Beliefs and Recommendations Regarding Child Custody and Visitation in Cases Involving Domestic Violence, Violence Against Women https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/1077801215608845?src=getftr&journalCode=vawa

Schandorph Løkkegaard, Sille., & Elklit, Ask (2013): Med barnet som gidsel - stalking af mødre.

Mai Heide Ottosen; Karen Margrethe Dahl & Bente Boserup (2017): Forældrekonflikter efter samlivsbruddet.


På trods af viden om partnervold som hovedårsag til komplekse skilsmisser, behandles skilsmisserne i det danske system fortsat med en mæglingsbaseret tilgang. Der lægges ikke vægt på "skyld", dvs. hvem af forældrene, der holder konflikten kørende til skade for barnet og den sagesløse forælder, som bare forsvarer sig. Dette skyldes, at det vurderes for vanskeligt at finde kilden til konflikterne, jf. vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær kapitel 5.7, afsnit ”Højt konfliktniveau mellem forældrene.”


Denne opgivenhed svarer til, at man på en arbejdsplads ikke stiller op med et task force, som undersøger forholdene, taler med vidner og forsøger at finde den materielle sandhed. At man bare lader de stridende parter fortælle deres historier og mægler dem uden at følge op på, om mæglingen virker.

Tanken om et tværfagligt task force på familieretsområdet har været drøftet politisk, og der var en positiv stemning for dette som et næste skridt. Men som på mange andre arbejdspladser bliver de gode ideer glemt, når der er udskiftning på posterne og nye politikere har travlt med at sætte sig ind i et helt politisk resortområde.


Mens politikerne forsøger at finde gode løsninger, opererer familieretssystemet og domstolene med en 10-15 år gammel praksis, som ikke tager højde for de mange fine lovændringer, som skulle hjælpe voldsramte familier. Familieretssystemet har viljen, men hverken tid eller personalemæssige og økonomiske ressourcer, til at ændre arbejdskulturen ved at uddanne sine medarbejdere i partnervold og personlighedsforstyrrelser.


4Domstolssystemet har endnu mindre viden om partnervold og stalking - det er ikke en del af juristuddannelsen. Børnesagkyndige psykologer er uddannede i børn - ikke i at finde sandheden om forældrene. Den rette kompetence i partnervoldssager er politi, retspsykologer og psykologer som arbejder med udsatte børn, f.eks. på børnehjem.


Voldsblindhed i det familieretlige system medfører, at partnervolden normaliseres. Den sunde forælder, som vil beskytte barnet, tvinges til at samarbejde med den uegnede forælder. Deleordninger anses som udgangspunkt for barnets bedste, ligesom retten til to forældre. Familieretssystemet glemmer det reelle udgangspunkt: Komplekse skilsmisser skyldes partnervold og personlighedsforstyrrelser. Det vil sige, at den ene forælder har nedsat omsorgsevne i stort set alle sagerne.


Jeg vil opfordre jer til at reflektere over, hvad det ville koste, rent menneskeligt og samfundsøkonomisk, at investere i et tværfagligt task force, betale for en grundig og dybdegående undersøgelse af forældrene i højkonflikt-skilsmisser eller observere dem sammen med barnet i 3 uger i et børnehus med døgnovervågning?


Hvad ville det koste at anvende videnskabeligt anerkendte tests som MMPI, ansætte retspsykologer og inddrage politi til at foretage risikovurderinger, f.eks. SAM (stalking assessment management)? Det er, hvad de videnskabelige undersøgelser lægger op til, og hvad Raadvilds klienter efterspørger, frem for de nuværende 2 timers observation af samspillet mellem forælder og barn.


Det er 17 år siden Forældreansvarsloven blev vedtaget og fik massiv kritik af børne- og voldsorganisationer. Selv om politikerne har taget kritikken meget alvorligt og skrevet barnets trivsel og sikkerhed ind i § 1 i Forældreansvarsloven, finder der INGEN dansk retspraksis, der tager højde for begreberne "trivsel" og "sikkerhed" i et børneperspektiv. Systemet fortsætter, som om disse vigtige politiske ændringer aldrig er skrevet ind i loven.


Vi overtræder i Danmark dagligt menneskerettighederne: Vi overtræder artikel 3 om børn og voksne borgeres ret til at blive beskyttet mod vold, for at leve op til artikel 8 om retten til at familieliv. Vi må kunne gøre det bedre for børnene og de empatiske forældre. Der kan spares mange penge på at give Familieretsområdet ressourcer til at komme ordentligt til bunds i hver enkelt "rød" sag.


Sidsel Lyster, rådgiver i Raadvild.dk


Raadvild.dk tilbyder juridisk og strategisk rådgivning i komplekse skilsmisser og mobningssager på arbejdspladsen. Se hjemmesiden www.raadvild.dk eller bestil tid på email sidsel@raadvild.dk



286 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page