Denne interessante landsretsdom fra Norge fylder hullerne ud i den mangelfulde danske forældreansvarslov:
Landsretten vurderer, at alle afgørelser skal bygge på en samlet vurdering af barnets bedste.
Og at det ikke er barnets bedste at blive udleveret til samvær, når
1) samværsforælderen og dennes familie beskylder bopælsforælderen for nedsat forældreevne, selv om barnet er i trivsel og god udvikling hos bopælsforælderen.
2) Når der efter en sandsynlighedsvurdering er begået strafbare handlinger mod barnets mor. I civile sager om barnets tarv gælder ikke skærpet bevisførelse, sådan som i straffesager.
3) Når barnet ikke føler tilknytning til samværsforælderen og ikke ønsker at se denne.
4) Når det ikke er muligt at finde et neutralt sted at udlevere barnet, uden at det giver samværsforælderen et fingerpeg om, i hvilket område barnet og bopælsforælderen bor.
5) Når bopælsforælderen vil blive stærkt præget, så bopælsforælderens - og dermed barnets - livssituation påvirkes negativt, dersom samværsforælderen finder den beskyttede adresse, f.eks. gennem samtaler med barnet, hvorved bopælsforælderens omsorgsevne vil blive nedsat.
6) Når der er risiko for retraumatisering af barnet eller bopælsforælderen, dersom samvær sættes i værk. Derved kan bopælsforælderens omsorgsevne svækkes.
7) Når der er givet polititilhold, efter som samværet kan misbruges til at omgå beskyttelsestiltagene over for bopælsforælder eller barn, og dermed skabe krise og utryghed - og manglende overskud til at være forælder - hos barnets primære omsorgsperson i dagligdagen.
Dommen er vedhæftet.
Comments