Her en kort skitse over, hvem der bestemmer hvad. Hvis du ønsker at sende en klage eller anke en sag, sparer du kræfterne ved at skrive til de rigtige instanser.
Har du hørt om magtens tredeling? I Danmark er magten delt op i den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det står i Grundlovens §3. De tre ”magter” holder hinanden i skat. De kan ikke bestemme over hinanden.
Den lovgivende magt
Den lovgivende magt er samlet hos folketinget. Det er altså her, lovene bliver vedtaget. I praksis er det ministeren, der får sine embedsmænd til at udarbejde lovforslag.
Den lovgivende magt er overordnet den udøvende magt. Dvs. at folketinget har magt til at afsætte en minister.
Ønsker du at klage over en lov, kan du skrive til den relevante minister, de relevante ordførere fra de politiske partier og det relevante udvalg, bestående af folketingsmedlemmer. Du kan også forsøge at påvirke offentligheden, f.eks. ved at skrive læserbreve i medierne. Du kommer længst, hvis du er præcis og klager over:
1) Hvilken lov og lovparagraf drejer det sig om?
2) Hvad er problemet med lovparagraffen?
3) Hvad er løsningen?
Den udøvende magt
Den udøvende magt er hos regeringen.
Øverst er statsministeren, nedenunder ministrene, som leder de forskellige ministerier. Ministrene kan gå ind i enkeltsager – men de gør det normalt ikke. Ministrene er politikere, som kan afsættes ved valg.
Embedsmændene fortsætter uafhængig af den siddende regering. Under ministrene er departementerne, hvor love udformes og loves konsekvenser undersøges. Departementschefen er ministerens nærmeste rådgiver.
Under departementerne er styrelserne, som behandler klager over afgørelser i lokalforvaltningerne.
Nederst i hierarkiet er lokalforvaltninger og kommunalforvaltninger.
Forvaltningerne og styrelserne kommer ikke med domme, men med ”afgørelser”.
En myndighed kan starte en sag af egen drift, men det sker sjældent. Normalt skal man sende en ansøgning, en underretning eller en anmeldelse for at myndighederne starter en sag op.
Forvaltningen har pligt til selv at oplyse sagerne, og til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt, neutralt og objektivt belyst, før der træffes afgørelse.
Forvaltningen skal overholde forvaltningsloven og forvaltningsgrundsætningerne.
Myndighedsafgørelser kan gennemtvinges over for borgeren. Retshjælpen kan hjælpe dig gratis med at klage over en myndigheds afgørelse. Klager har normalt ikke opsættende virkning. Dvs. at du skal følge afgørelsen, indtil den er ændret.
Afgørelsen fra myndigheden skal være vedlagt en klagevejledning, hvor der står, om der er en klagefrist, du skal overholde.
Folketingets ombudsmand er en uafhængig og gratis klageinstans, som kontrollerer, om styrelsen har overholdt forvaltningsloven og forvaltningsgrundsætningerne. Ombudsmandens vurdering er ikke en afgørelse, men en vejledning til forvaltningen. Klagefrist: Højst 1 år efter styrelsens afgørelse.
Hvis du er utilfreds med en forvaltningsafgørelse, har du også mulighed for at sagsøge forvaltningen eller styrelsen ved din lokale byret for at få prøvet afgørelsen ved domstolen, jf. Grundlovens § 63. En advokat eller Retshjælpen kan hjælpe dig med at søge fri proces.
Dronningen har ingen reel politisk magt. Al magt, som iflg. Grundloven tilhørte dronningen, er reelt overgivet til statsministeren. Dronningen SKAL underskrive - ellers vil hun blive afsat. En benådning i en straffesag søges således ikke hos dronningen, men hos Statsministeren.
Den dømmende magt
Den dømmende magt er domstolene. Øverste domstol er Højesteret. Nedenunder kommer Landsretterne og nederst i hierarkiet Byretterne.
Domstolen skal følge loven. Det betyder, at en afgørelse kan være uretfærdig, men juridisk korrekt. Så det er godt, hvis du forbereder dig ved at sætte dig ind i den relevante lov på forhånd.
Domstolene tager ikke sager af egen drift. Det er altså dig eller din modpart eller anklagemyndigheden, der skal anlægge sag. Jo større beløb, du forlanger, jo større retsafgift skal du betale, hvis du er sagsøger.
Dommeren undersøger normalt ikke civile sager for at finde sandheden. Det er sagsøger og sagsøgte, der ”ejer” sagen og skal sørge for, at dommeren får adgang til den relevante dokumentation.
I civile sager gælder et forhandlingsprincip, hvor domstolen vil forsøge at få parterne til selv at nå til enighed. Lykkes det ikke, afsiges dom.
Dommen kan ankes inden for fire uger. Ankes dommen inden for de første to uger, gælder den ikke, før den er stadfæstet i Landsretten. Ankes dommen inden for de sidste to uger, gælder den indtil Landsrettens dom.
Hvis du ønsker at klage over dommen til Menneskerettighedsdomstolen, skal du først have prøvet din sag i Byret, Landsret og Højesteret. Fra det sidste afslag eller den sidste dom fra Højesteret har du 6 måneder til at indsende klage, afgørelser og ”beviser” til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Vælger domstolen at tage din sag, kan du søge fri proces.
Comments