top of page

Brødkrummer

  • Forfatters billede: Sidsel Jensdatter Lyster
    Sidsel Jensdatter Lyster
  • 20. jul.
  • 2 min læsning

"Smuler af kærlighed" er et vigtigt begreb i voldelige relationer. Det er karakteristisk for voldelige forhold, når "lovebombing-fasen" er ovre, og psykisk opslidende for partneren.


Breadcrumbing er, når en person i et psykisk voldeligt forhold bevidst giver små, sporadiske tegn på interesse, omsorg eller kærlighed – kun lige nok til at fastholde håbet og holde partneren emotionelt fanget. Det er en form for følelsesmæssig manipulation, hvor den voldelige part aldrig giver ægte nærhed eller forpligtelse, men drysser "smuler" ud for at bevare kontrollen.


Den ene part mister sit selvværd og bruger alle kræfter på parforholdet, uden at den anden arbejder med. Og jo større indsats den psykisk voldsramte har lagt, jo vanskeligere bliver det at gå. Man har investeret for meget. Man håber på en "happy end", hvor smulerne er et glimt af partnerens virkelige og fantastiske jeg, og man en dag får hele skiven når partneren får tid/styr på økonomien/overskud/et bedre arbejde osv.


"Smuler af kærlighed" kan skyldes en partner, som er færdig med forholdet, men pga. hus eller børn eller lavt selvværd ikke tør forlade forholdet. Men ofte skyldes "smuler af kærlighed" dyb egoisme, og der er INTET brød... Der er bare brødkrummer. Det er alt, hvad du nogensinde får. Og så i tillæg en kamp i familieretten, hvis I får børn sammen.


Så hvis din partner giver dig brødkrummer, i stedet for dedikeret forhold, er dit forhold reelt dødt. Enten er din partner normal, men underinvesteret, fordi han/hun er følelsesmæssigt færdig med forholdet og bliver af praktiske grunde. Eller også har din kæreste en personlighedsforstyrrelse, som ikke går over og ikke kan læges med kærlighedens kraft.


Du behøver ikke betale for dette råd: Find dig en anden partner!


Men hvis du har brug for en samtale, så kan du booke her på Raadvild.dk via sms eller email.


Billedet stammer fra Facebookgruppen "Family Court hurts".


ree

 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Vold er diskrimination af kvinder

Istanbulkonventionen fastslår, at alle former for partnervold er diskrimination af kvinder, fordi ensidig partnervold hovedsagelig rammer...

 
 
 

Kommentarer


bottom of page