Jul er hjerternes tid. Men for mennesker, som har en dysfunktionel familie, er julen ofte svær at gennemføre.
Hvem kan være sammen med hvem? Hvordan holder man selv en neutral facade, hvis ens forælder, søskende eller svigerforælder er svær at være sammen med?
Som præst havde jeg altid ekstra travlt i julen. I firmaet begynder de første kunder at melde sig på banen. De besværlige ekskærester forsøger at flytte rundt på samværsordninger - og resolutionerne er ikke altid klare.
Læs "tilbuddene" rigtig godt igennem, hvis din eks normalt er manipulerende. Sid med en kalender og samværsresolutionen og regn på det gode tilbud for at finde ud af, hvor din eks forsøger at narre dig. Vil hun lokke dig ud i en færgehavn, hvor alle færgeafgange er aflyst dén dag (tjek altid færgeselskabets hjemmeside)? Eller foreslår hun et samvær, som ligger helt skævt ifht. bus og tog, fordi hun ved, du ikke har bil?
Mit første råd til dig, som er oppe imod en karakterafviger, en manipulator eller et stridbart familiemedlem, er: Sid på hænderne! Hvis du bliver kontrolleret, tager du kontrollen tilbage ved ikke at svare med det samme.
Er du i tvivl om, hvad du skal skrive, er det lige præcis én af de ting, jeg kan hjælpe dig med.
Comentarios