top of page

Når de børnesagkyndige rapporter er ens

Forfatters billede: Sidsel Jensdatter Lyster
Sidsel Jensdatter Lyster
20. jul. 2025
2 min læsning

"En ChatGPT-gennemgang af rapporter fra børnehusene dokumenterer, at op mod 92 % af indholdet i vurderingerne er ens. Der står det samme om børnene, om mødrene, de samme anklager, de samme stempler, de samme usande påstande. Rapport efter rapport i adskillige byer." Citat folketingskandidat Rikke Hansen, Borgernes Parti.


I vores arbejde med børnesagkyndige undersøgelser har vi i Raadvild.dk set det samme tydelige mønster. Mange undersøgelser ligner hinanden forbløffende meget i sprogbrug, vurderinger og konklusioner. Vi oplever blandt andet, at...


1) Vold er skrevet ud af undersøgelsen eller antages at være en dynamik mellem de voksne og barnet uvedkommende.

2) Undersøgelsen er biased til fordel for faren.

3) Det antages at begge forældre er egnede. Det er skilsmissen og det manglende samarbejde, der er barnets problem.

4) Farens påstande bliver fortællingens bærende narrativ.

5) Det antydes at moren er overtilknyttet barnet og kan have nedsat mentaliseringsevne, en personlighedsforstyrrelse eller barndomstraumer som gør, at faren ikke får lov at komme til.

6) Morens påstande antages at være konfliktoptrappende og usande.

7) Det vurderes at faren har de bedste evner til at samarbejde.

8) Uanset forskelle i forældrenes hidtidige indsatser for børnene antages det at være bedst for barnet at der trækkes en streg i sandet ifht. fortiden, og at barnet har to forældre fremadrettet. Skylden for farens manglende kontakt tillægges altid moren.


Og så er der børnesamtalerne, hvor barnet oplever det samme: En oplevelse af ikke at ønske at se sin far, vurderes fremkaldt af morens bekymring, pres eller manipulation.

Ønsker barnet ikke at se sin mor, tages det seriøst, og samværet stoppes.


Derfor råder Raadvild.dk fædre til at sige ja til børnesagkyndige undersøgelser og børnesamtaler - og mødre rådes til så vidt muligt at undgå dem.


Vi vil gerne høre fra forældre – fædre såvel som mødre – som har oplevet noget andet. For kun med systematisk dokumentation kan vi begynde at ændre det familieretlige systems tilgang. Familieretlige sager er børnesager - ingen kønskamp. Og Raadvild vil følge med, hvis der sker ændringer i praksis.


Også i Norge ses bias imod mødre i de børnesagkyndige undersøgelser. Se blog andetsteds på siden, hvor et norsk psykologispeciale gjorde de samme fund.


Raadvild.dk er ikke partipolitisk.



 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle
Klag til FN's Børnekomité

Man kan sende individuelle klager til FN's Børnekomité på vegne af sit barn - uanset om man har forældremyndighed eller ej - hvis "alle nationale retsmidler er udtømt". Det vil sige, hvis man har en

 
 
 

Kommentarer


bottom of page