Hvorfor urigtige forklaringer i familieretten kun får konsekvenser, hvis du selv reagerer

I de fleste familieretlige konflikter går man ind i systemet med en naturlig forventning om, at myndighederne opdager, hvis noget ikke passer. Man tror, at sagsbehandlere, børnesagkyndige og dommere automatisk reagerer, hvis en forælder fremlægger en forklaring, der er åbenlyst usand eller i strid med dokumentation. Det er en logisk antagelse: Hvis vi træffer afgørelser om børn, må sandhed være en forudsætning.

I praksis er det desværre ikke sådan.

Både i Danmark og Norge bygger familieretten på en samarbejdsmodel, hvor sagsoplysningen i høj grad afhænger af parternes egne udsagn. Myndighederne har begrænsede muligheder og ofte begrænsede ressourcer til at efterprøve forklaringerne. Der findes ingen automatisk mekanisme, der stopper processen og iværksætter en reaktion, når en forælder kommer med en forklaring, der ikke stemmer.

Det betyder, at selv meget grove urigtigheder ofte ikke bliver håndteret som lovbrud, men blot som “uenigheder i sagen”.

Og her kommer det vigtigste, som de færreste forældre ved:

Hvis en part afgiver en urigtig forklaring for retten eller til en myndighed, bliver det kun behandlet som en strafbar handling, hvis du selv indgiver en politianmeldelse.

Der sker intet automatisk.

Retten anmelder det ikke. Familieretshuset anmelder det ikke. Kommunen anmelder det ikke. Anklagemyndigheden gør det ikke af egen drift. Politiet handler ikke, medmindre en borger henvender sig.

Det betyder, at i sager, hvor urigtige forklaringer får direkte betydning for barnets hverdag, forældremyndighed, samvær eller beskyttelse, er det den anden forælder, der har ansvaret for at få urigtigheden behandlet som lovbrud.

Det er en mekanisme, som meget få kender, og som skaber et betydeligt retssikkerhedsproblem.

Højkonfliktsager er ofte præget af en forælder, som fordrejer fakta, manipulerer forløb eller strategisk tilbageholder oplysninger. Når disse urigtigheder ikke får konsekvenser, bliver de stående i sagen, og myndighederne er forpligtet til at arbejde videre med den sagsoplysning, der foreligger. Resultatet kan blive afgørelser, der ikke afspejler virkeligheden – og som i sidste ende rammer barnet.

Derfor er informationen her ikke bare praktisk. Den er afgørende:

Hvis der er fremsat en urigtig forklaring, som kan påvirke sagen, skal du selv reagere.

Det kræver, at du dokumenterer uoverensstemmelsen mellem det, der er blevet sagt, og det, der faktisk er sandt, og indgiver en politianmeldelse til den lokale politikreds. Der er ingen anden instans, der gør det for dig.

Derudover bør man være opmærksom på, at falske beskyldninger i en familieretlig sag ikke blot kan udgøre en urigtig forklaring over for myndighederne. De kan også være ærekrænkende (injurierende) udsagn, som efter både dansk og norsk ret kan udløse selvstændigt ansvar. Men heller ikke dette håndhæves automatisk. Selv grove injurier bliver først behandlet, hvis den krænkede part selv tager skridt til det ved at indgive privat påtale, dvs. anlægge en civil sag i byretten (på norsk: tingretten).

På dette punkt er familieretten også et selvhjælpssystem:

Hvis du ikke selv gør noget, bliver der ikke gjort noget.

Relevante bestemmelser som kan politianmeldes (urigtige forklaringer)

Danmark

Urigtig forklaring for retten:

Straffeloven § 158

Urigtige oplysninger til offentlig myndighed:

Straffeloven § 159

Norge

Falsk forklaring for retten:

Straffeloven § 163

Uriktig mundtlig forklaring til offentlig myndighed:

Straffeloven § 166

Uriktige skriftlige opplysninger til offentlig myndighed:

Straffeloven § 167

Relevante regler om injurier (ærekrænkelser)

(Injurier håndhæves ikke af politiet. Den krænkede skal selv anlægge retssag.

Advokatkompetence: Medieret)

Danmark

Simpel ærekrænkelse (injurie):

Straffeloven § 267

Bagvaskelse (bevidst usandhed):

Straffeloven § 268

Grov ærekrænkelse (fx spredt offentligt eller særligt skadelig):

Straffeloven § 269

Norge

Norge afkriminaliserede stort set injurier i 2015.

Ærekrænkelser behandles derfor civilretligt som erstatningssager:

Erstatning for ærekrenkelse:

Skadeserstatningsloven § 3-6a