Når barnet bliver et biologisk eksperiment

En ny dom fra Højesteret afslører et alarmerende lavt niveau i de børnesagkyndige undersøgelser, som bruges i familieretlige sager – og det burde vække langt større debat, end det gør.

📄 Læs dommen her:

https://www.domstol.dk/media/cvufiu02/59289-anonymiseret-dom-til-hjemmesiden.pdf

Sagen handler om, hvorvidt to biologiske forældre, der har fået tvangsbortadopteret deres barn, skal have samvær. Familieret og landsret sagde nej. Højesteret hjemviste sagen og ønskede en ny børnesagkyndig undersøgelse.

Resultatet af undersøgelsen var tydelig: samvær frarådes, da barnet er i skrøbelig udvikling og særlig sensitiv for stressorer. Men daginstitutionens vurdering er den modsatte – barnet trives, har alderssvarende udvikling og er tillidsfuld over for voksne.

Det er ikke første gang, den pågældende børnesagkyndige laver vurderinger, der afviger markant fra, hvad fagpersoner i praksis ser. Raadvild.dk har kendskab til to andre sager med samme fagperson, hvor både skoler og psykologer beskriver noget helt andet end den sagkyndige.

Problemet stikker dybt. Børnesagkyndige undersøgelser blev indført som en spareøvelse i 1980’erne. I stedet for dybdegående psykologiske forældreevneundersøgelser fik man hurtige screeninger med uprøvede metoder. Og selv i dag har ingen uafhængig instans nogensinde vurderet, om disse undersøgelser faktisk virker.

Raadvild.dk har været i kontakt med ca. 3000 familier ramt af vold og samværskonflikter. Og gang på gang ser vi det samme mønster: de børnesagkyndiges anbefalinger bliver enten tilsidesat af domstolen – med god effekt for barnet – eller af barnet selv, når det bliver gammelt nok til at blive hørt.

Alt for mange af de børn, som blev tvunget til samvær med en voldelig eller utryg forælder efter anbefaling fra en børnesagkyndig, er i dag voksne med angst, depression og personlighedsforstyrrelser. Nogle er i misbrugsbehandling, fængsel eller fastlåst i psykiatrien. Vi ved det – for vi har fulgt dem.

Men disse historier hører vi intet om. Det er ikke dem, medierne fortæller om. Det er ikke dem, Højesteret taler om. I stedet hører vi om biologiske forældre, som frarøves kontakt med deres børn. De har ressourcerne til at føre sagen hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – og vinder den. Beskyttende forældre, der står alene og kæmper med traumer, angst og økonomiske begrænsninger, kommer aldrig så langt. Derfor findes der meget lidt retspraksis om retten til at beskytte et barn mod biologiske relationer, der ikke er til barnets bedste.

Det centrale problem er det ensidige fokus på biologi. Højesterets dom bygger videre på en doktrin om, at blod er stærkere end alt andet – medmindre der klart kan bevises skade. Ikke bare risiko, men skade.

Men hvad med tilknytning? Hvad med de børn, som er knyttet til stedforældre, plejeforældre, bedsteforældre – og ikke til de biologiske? Hvad med søskendeforhold og trygge netværk, som bliver brudt op i jagten på genetiske bånd?

Højesterets tilgang er ikke ny. Vi har set det før: hos sprogøpigerne, grønlænderbørnene og andre transkulturelle eksperimenter med flytning og adskillelse. Det var også "videnskab", der stod bag dengang – og det tog årtier, før vi indså, at det var pseudovidenskab.

I dag gentager vi fejlen. Vi insisterer på, at det biologiske forældreskab rummer en særlig værdi – en nærmest mytisk kraft – der berettiger kontakt, uanset hvordan barnet trives. Og det er ikke kun Højesteret, der står for denne darwinistiske doktrin. Det gør også de internationale domstole, hvor biologi er blevet en menneskeret.

Raadvild.dk mener: Vi skal stoppe med at lave biologiske eksperimenter med børn. Det er dem, der skal leve med konsekvenserne – ikke jurister, psykologer eller systemer.

Der er brug for en faglig og mediemæssig opvågning. De børnesagkyndige undersøgelser skal evalueres udefra. Der skal være transparens, og de børn, der blev tvunget ind i traumatiserende relationer, skal endelig høres.

Ellers skriver vi et nyt sort kapitel i Danmarks historie. Noget, vi kalder "barnets bedste", selv om mange af de unge, som har været igennem det familieretlige system som børn, i dag slider med angst, rusmisbrug eller psykiatriske diagnoser. Netop fordi systemet tvang dem til samvær, som efter de børnesagkyndige undersøgelser skulle sikre "barnets tarv."