Indledning
I fjorten år har Rådvilds ejer sat voldsramte forældre i selvhjælpsgrupper på tværs af køn og bistået forældrene med rådgivning og lettere sagsbehandling. Der viser sig et foruroligende mønster i mere end 3000 sager:
Når klienten er kvinde, nedvurderes hendes samarbejds- og forældreevner af den børnesagkyndige psykolog. Hvis hun fortæller om vold, underrettes der om moren, fordi den børnesagkyndige er bekymret over, om barnet påføres angst. Der underrettes ikke om faren…
Når klienten er mand, er de børnesagkyndige vurderinger altid positive.
Raadvild anbefaler voldsramte fædre at få udarbejdet en BSU – og anbefaler voldsramte mødre ikke at bede om BSU. Sådan burde det ikke være!
Svensk psykologi-speciale
I 2019 er vores erfaringer og observationer dokumenteret i en svensk undersøgelse. Undersøgelsen kan læses her: https://www.duo.uio.no/bitstream/handle/10852/68745/Hovedoppgaven.pdf?sequence=10&isAllowed=y&fbclid=IwAR39yZcfISR_V0nmvjwmzZWAKGkcJnUgNTY_CCkSuKj_m9kskAT_1RRrrtE
I specialet fra en svensk psykologistuderende vurderes følgende tendens i 20 repræsentative børnesagkyndige undersøgelser fra Oslo Tingrett /byret 2015-2018:
«[…] Ingen av de sakkyndige trekker forbindelser mellom foreldres kriminalitet og eventuelle rusmisbruk, og barnas utviklingsbetingelser. […] Vold mot mor får ofte mindre konsekvenser for vurderingen av fars foreldreskap, enn for mors, blant annet fordi hennes omsorgsutøvelse forstås som sterkt preget av volden.
[…] Sakkyndigvurderingene er preget av kjønnede forståelser av foreldreskapet, uten at det redegjøres for. Den kulturelle tendensen som også preger sakkyndigvurderingene, er et ideal om felles foreldreskap. Men ved å gå grundig inn i vurderingene, kom det fram at det implisitt legges til grunn en komplementær modell, i og med at mødre og fedre vurderes etter ulike standarder. Mødrene ble i større grad stilt til ansvar for mangler i barnas omsorgssituasjon, mens fedrenes engasjement i barna som regel ble vurdert som positive innslag i barnas liv.»
Det konkluderes:
Når tekstene jeg har analysert gir nokså tynne beskrivelser av det livet barnet lever, kvinnelige og mannlige foreldre blir vurdert på nokså forskjellige måter, og volden har en tendens til å ‘glippe’, tror jeg at det i liten grad kan forstås som intenderte praksiser fra sakkyndiges side. Det er heller noe som ‘bare blir sånn’. Det er ikke nødvendigvis så lett å bli oppmerksom på disse tendensene når man forholder seg til én enkelt sak om gangen, slik den sakkyndige gjør. Forskerposisjonen gjør det mulig å se på tvers av mange saker på systematiske måter, og dermed kan man bli klar over tendenser som ikke var umiddelbart tilgjengelige.
Voldsramte kvinder mister børnenes bopæl i stigende omfang
Raadvild ser stadig flere sager, hvor voldsramte kvinder opsøger rådgivning, fordi de har mistet bopælen som følge af børnesagkyndige undersøgelser, hvis vurderinger og konklusioner er uigenkendelige for advokater, kommuner, børnehaver/skoler og familielæger.
Vinderne i disse sager er ikke normale, kærlige familiefædre, men unormale mænd, som har polititilhold, og hvor myndigheder og institutioner må skærme deres medarbejdere. Og alligevel falder undersøgelserne – hver gang – ud til fædrenes fordel.
Børnesagkyndige undersøgelser er aldrig blevet evalueret
Børnesagkyndige undersøgelser var en nødløsning i 1980’erne pga. lang ventetid på de psykiatriske forældre-undersøgelser. Undersøgelserne er kun evalueret internt. Selv om Børns Vilkår, BUPL, Syddansk Universitet og VIVE og en række praktikere på familieretsområdet har dokumenteret kritisable fejl, er undersøgelserne fortsat afgørende i mange børnesager. De koster samfundet millioner hvert år.
Raadvilds erfaringer
Raadvild har igennem fjorten år fulgt børn, som kom i mistrivsel, da de børnesagkyndige anbefalinger blev fulgt. Børn, som har udviklet angst og personlighedsforstyrrelser som følge af de børnesagkyndige anbefalinger.
Raadvild har også set solstrålehistorier, hvor børnene kommer i trivsel, når myndigheder og domstole har valgt ikke at lytte til de børnesagkyndige psykologer.
Ingen af disse børns sager er blevet evalueret.
På Psykolognævnets hjemmeside ses mange sager, hvor børnesagkyndige psykologers arbejde er blevet kritiseret for manglende omhu , manglende uhildethed og spinkelt funderede konklusioner. De samme kritikpunkter går igen. Dette fører ikke til en stikprøve- kontrol af kvaliteten af de pågældende psykologers undersøgelser. Ejheller fører de mange sager med kritik til en evaluering af praksis i Selskab for Børnesagkyndige.
Raadvild kan hjælpe dig med at finde kritikpunkter, som kan fremføres af din advokat i retten. Raadvild kan også hjælpe med at skrive din klage til Psykolognævnet – hvis det er fornuftigt at klage i din sag. Det er vigtigt at lægge en individuel strategi.
På det overordnede, politiske plan, forsøger Raadvild at påvirke politikere og myndigheder til at hjælpe børnene. Derfor deltager Raadvild i den politiske debat og forsøger at bidrage til ny viden om højkonflikt-skilsmisser.
Konklusion: Evaluering af de børnesagkyndige undersøgelser
Det er ikke trygt, at vi som samfund overlader børnenes bopæl og samvær til vurderinger, som ikke er videnskabeligt og objektivt efterprøvet. VIVE skriver (s. 43):
Generelt skal tilføjes, at der ikke foreligger megen systematisk viden, om nogen overhovedet, som kan belyse kvaliteten ved de børne[1]sagkyndige undersøgelser, herunder hvilke metoder der anvendes. Mig bekendt hidrører den sidste undersøgelse om dette område fra 1973 (Brun, 1973).
Der er årtiers empiri. Derfor er det let at måle, om de børnesagkyndige undersøgelser har ramt plet i afsluttede sager.
Raadvild anbefaler en evaluering af de børnesagkyndige anbefalingers effekt på børns og voldsramte familiers trivsel NU.
Kilder:
Eir Torvik: «Sakkyndigvurderinger i foreldretvistsaker. Forståelser av omsorg, foreldreskap og utviklingsbetingelser.” Hovedoppgave ved Psykologisk institutt, UNIVERSITETET I OSLO, 9.april 2019. Set 21.02.2024 på: https://www.duo.uio.no/bitstream/handle/10852/68745/Hovedoppgaven.pdf?sequence=10&isAllowed=y&fbclid=IwAR39yZcfISR_V0nmvjwmzZWAKGkcJnUgNTY_CCkSuKj_m9kskAT_1RRrrtE
Ankestyrelsen: "Psykolognævnets afgørelser." Set 21.02.2024 på: https://ast.dk/naevn/psykolognaevnet/offentliggjorte-afgorelser
Bruno Skibbild Christensen: ”Børnesagkyndig manipulation”. Debatindlæg 30. september 2016 i Herning Folkeblad. Set 21.02.2024 på: https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/80796b50-8cc8-4c3a-b1b7-7e81413e3db2/
Børn og Unge v. Gitte Rebsdorf: ”Børneundersøgelser er fyldt med fejl”. BUPL nr. 16, 2011. Set 21.02.2024 på: https://bupl.dk/boern-unge/find-artikler/boerneundersoegelser-er-fyldt-med-fejl
Børns Vilkår: ”Børn i komplekse skilsmisser. Minirapport med politiske anbefalinger. En kvalitativ undersøgelse af børns oplevelse af komplekse skilsmisser”. København 2016. Set 21.02.2024 på: https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2018/05/Minirapport-B%C3%B8rn-i-komplekse-skilsmisser-2016.pdf
Hegestand, Gottlieb, Burgess og Barfoed: "Der er behov for en evaluering af tidens børnesagkyndige undersøgelser". Information 5. august 2021. Set 21.02.2024 på: https://www.information.dk/debat/2021/08/behov-evaluering-tidens-boernesagkyndige-undersoegelser?fbclid=IwAR1yniodmdevNp0lfWTbaWc3nLtZNeqEOOZWTCanUAikqRV8azbqOjix8ns
Jacob Birkebæk, Kids Rescue: ”Rødt flag til de børnesagkyndige undersøgelser.” 4. september 2021. Set 21.02.2024 på: https://www.kidsrescue.dk/rodt-flag-til-de-bornesagkyndige-undersogelser/
Jesper Berg: ”Når samvær skader”. Sygeplejersken 2001, nr. 12 (sag 7). Set 21.02.2024 på: https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/sygeplejersken-2001-12/naar-samvaer-skader/
Kristian Sloth Kristensen, DR: ”Børnesagkyndige undersøgelser dumper.” København 26. marts 2012. Set 21.02.2024 på: https://www.dr.dk/nyheder/indland/boernesagkyndige-psykologer-dumper
Mette Kathrine Larsen, Radio 24/7: ”Psykologers fejl og sjusk afgør skilsmissebørns skæbne”. 8. januar 2015 i Berlingske. Set 21.02.2024 på: https://www.berlingske.dk/samfund/psykologers-fejl-og-sjusk-afgoer-skilsmisseboerns-skaebne
Sidsel Lyster, Raadvild.dk: ”Tema: Højkonflikt-skilsmisser og psykopati – praktiske løsninger. Svar på spørgsmål fra folketingets social- og indenrigsudvalg af 3. marts 2016.” Set 21.02.2024 på: https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sou/bilag/315/1645299.pdf
Sidsel Lyster, Raadvild.dk: ”Som præst ser jeg ofte dysfunktionelle forældre snyde myndighederne i børnesager”. Kronik 26. juli 2021 i Information. Set 21.02.2024 på: https://www.information.dk/debat/2021/07/praest-ser-ofte-dysfunktionelle-foraeldre-snyde-myndighederne-boernesager
Sille Schandorph & Ask Elklit: ”Med barnet som gidsel. Stalking af mødre.” Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk Universitet 2013. Set 21.02.2024 på: https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/institutter/psykologi/videnscenter-for-psykotraumatologi/publikationer/rapporter+og+arbejdspapirer/2013+stalking+af+m%C3%B8dre.pdf
Viggo Bækgaard, ETOS advokater: ” Om de forskellige undersøgelser i forbindelse med børnesager. Børnesagkyndig undersøgelse – børnefaglig undersøgelse – forældrekompetence undersøgelse – forældreundesøgelse.” Børn og Samvær, 20. februar 2024. Set 21.02.2024 på: https://boernogsamvaer.dk/om-de-forskellige-undersoegelser-i-forbindelse-med-boernesager-boernesagkyndig-undersoegelse-boernefaglig-undersoegelse-foraeldrekompetence-undersoegelse/
VIVE (tidligere SFI) v. Mai Heide Ottosen: ”Analyse om udviklingen i familieretlige konflikter. ” København 2016. Set 21.02.2024 på: https://pure.vive.dk/ws/files/442507/Notat_Udviklingen_i_Familieretlige_konflikter.pdf
