Psykisk vold kan politianmeldes - og det virker!

Hvis du er udsat for psykisk vold, bør du melde det til politiet. Det er en god ide at foretage en skriftlig anmeldelse, så du har bevis og kvittering på anmeldelsen.

Man kan ikke straffe med tilbagevirkende kraft, så kun episoder, der har fundet sted efter lovens ikrafttræden den 1. april 2019 er omfattet af den nye lovparagraf.


Kriminalisering af psykisk vold virker og gør en forskel.

Overtrædelse af straffelovens § 243 om psykisk vold skal som udgangspunkt ikke straffes med mindre end 60 dages fængsel. Det er en skærpende omstændighed, hvis offeret er gerningsmanden eller gerningskvinden fysisk eller psykisk underlegen.


”§ 243. Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.”


Bestemmelsen retter sig kun imod psykisk vold i nære relationer og ikke psykisk vold på arbejdspladser, i skoler eller nabolaget. Ægtefælle, samlever, søskende, forældre eller plejeforældre er omfattet. Også en kæreste, som ikke bor sammen med den voldsudsatte, kan være omfattet af personkredsen.

Derudover finder bestemmelsen også anvendelse på personer, der tidligere har haft en nær tilknytning til husstanden. Det kan være tidligere ægtefæller/samlevere/partnere eller slægtninge, som ikke længere er tilknyttet offerets husstand.


Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at adfærden er udvist ”gentagne gange over en periode”. I lovens bemærkninger står, at der skal være tale om en adfærd, der gentages, og i almindelighed er opfattet som et mønster. Enkeltstående krænkelser falder derfor uden for bestemmelsen. Er der tale om meget alvorlige krænkelser, vil få tilfælde dog være tilstrækkeligt.


Adfærden skal være egnet til utilbørligt at styre voldsudsatte. Der kan fx være tale om dominerende eller kontrollerende adfærd, som kan medføre, at forurettede får frataget fornemmelsen af at bestemme over sig selv og sit eget liv, at forurettedes selvværd nedbrydes, at forurettede bliver isoleret eller bliver gjort afhængig af gerningspersonen.

Det er en objektiv vurdering, om adfærden er egnet til at styre den person, som er udsat.


Også børn, der udsættes for et nedbrydende mønster fra et medlem af familien eller husstanden, er omfattet af loven, hvis den voksnes styrende adfærd går ud over, hvad der er nødvendigt og helt naturligt.


Eksempler på psykisk vold ud fra Justitsministeriets begreber:


• At isolere en person fra den pågældendes familie, barn eller netværk.

• At monitorere eller overvåge en person uden samtykke fx via. digitale tjenester eller GPSudstyr.

• At tage kontrol over en persons dagligdag ved at beslutte, hvornår personen må sove, indgå i sociale sammenhænge med andre, hvilke personer vedkommende må omgås, hvilket tøj personen må iføre sig osv.

• At holde en person i uvished om afgørende beslutninger, fx rejser til udlandet.

• At indskrænke en persons bevægelsesfrihed eller at nægte en samlever eller ægtefælle at søge arbejde.

• At fratage en persons adgang til støtte.

• At indføre et regelsæt, der udstiller eller ydmyger personen eller at omtale en person som om vedkommende ikke er noget værd

• At tage kontrol over en persons økonomi.

• At true en person eller den pågældendes børn eller nærmeste (truslerne behøver ikke nødvendigvis være omfattet af straffelovens § 266, som omhandler strafbare trusler).

• At udsætte en persons børn eller nærmeste for krænkelser eller vold for at skade personen.

• At fastholde en person i et ægteskab med henvisning til forestillinger om ærbarhed og/eller familiens generelle status eller udsætte forurettede for anden negativ social kontrol.

• At få andre personer til at lægge pres på forurettede til at træffe bestemte livsbeslutninger, som fx uddannelse eller ægtefællevalg.

• At isolere en person fra adgangen til fx sundhedsvæsnet, uddannelse og arbejdsmarkedet. • At tvinge en person til at gennemføre eller afslutte en graviditet.

• At afpresse eller ignorere en person.

• At ødelægge eller true med at ødelægge en persons ejendele.

• At udbrede ondsindet sladder, rygter eller intime oplysninger om forurettede.


• Specifikt i forhold til børn kan også nævnes adfærd, der udsætter barnet for konstant devaluering, eller som nedbryder barnets selvværd. Der kan fx være tale om, at barnet ignoreres og nægtes omsorg eller at barnet tages som gidsel i konflikter mellem forældrene. Der kan også være tale om kommentarer om barnets krop, vægt eller madindtag.



Justitsministeriet skriver følgende om de tre begreber (Lovforslag nr. 139 som fremsat 1. september 2019):

Begreberne lader sig ikke klart afgrænse over for hinanden, idet nogle handlinger både kan udgøre nedværdigende, forulempende og krænkende behandling. Den omfattede adfærd kan bestå af handlinger eller undladelser (eller begge dele).


Med nedværdigende handlinger sigtes til en adfærd, der er egnet til at ydmyge eller nedgøre offeret. Der kan f.eks. være tale om, at gerningsmanden åbenlyst behandler den forurettede dårligere end andre, at den forurettede berøves muligheden for at få indflydelse på egne forhold, eller at den forurettede tvinges til at gøre eller tåle noget, som den forurettede ikke bryder sig om eller opfatter som uværdigt. Det er ikke i den forbindelse et krav, at andre end gerningsmanden er vidne til ydmygelsen.


Forulempende handlinger sigter primært til gerningsmandens chikanerende eller generende adfærd. Der kan f.eks. være tale om, at gerningsmanden kontakter forurettedes arbejdsplads, familie, venner mv. for at sprede falske rygter om forurettede, at der gives fejlagtig information til offentlige myndigheder, herunder indgives falske anmeldelser til politiet, at der sendes private billeder (uanset om disse udgør en overtrædelse af straffelovens § 264 d) til andre af forurettede, at der bestilles et stort antal varer til levering hos forurettede, eller at der ofte sendes beskeder til forurettede om, at man har kendskab til, hvor den pågældende befinder sig. Det bemærkes, at gerningsmanden vil kunne få andre til at foretage de nævnte handlinger for sig.


Krænkende adfærd er et bredt begreb, som f.eks. omfatter en adfærd, der er egnet til at skade forurettedes ære eller selvfølelse, eller som i øvrigt negativt kan påvirke den forurettedes psykiske integritet. Det vil typisk være et element i den krænkende behandling, at forurettede oplever at få sine grænser overskredet, herunder f.eks. seksuelt eller gennem overvågning.


Krænkende adfærd kan også foreligge, hvis en person overværer handlinger over for sine nærmeste, der opleves som ubehagelige eller chokerende, f.eks. hvor et barn overværer vold, psykisk vold eller andre overgreb over for barnets forældre eller søskende.


Krænkende adfærd omfatter også manipulerende adfærd, som f.eks. påvirkning af forurettedes tanker, holdninger og adfærd ved udspekulerede, vildledende, agiterende eller forførende handlinger. Den forurettede vil f.eks. kunne opleve, at gerningsmanden fordrejer en situation, sådan at gerningsmandens krænkende adfærd opleves af den forurettede som selvforskyldt. Manipulation vil også kunne foreligge ved urimelig kritik, hentydninger eller anklager, som har til formål at få forurettede til at underkaste sig gerningsmanden.



66 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Ólavsøkatilbođ

Mandag til torsdag i denne uge tilbydes rådgivning for 300 kr i timen i Tórshavn. Normalpris 900 kr. Begrænset antal klienter. Send en sms til 261646, hvis du ønsker tid til en personlig samtale. Ve